Grafisk design til web og tryk

Kernekompetencer

Tryksager

Visuel identitet

Vi har arbejdet med visuel identitet for store og små – fra firmaer i Novo-gruppen til nystartede tøjhandlere. Uanset budget betaler det sig altid at tænke igennem, hvordan dit firma præsenteres ensartet i forskellige medier. Da vi har arbejdet med alle formater og medier, kan vi både strategisk og praktisk hjælpe med dine udfordringer på alle niveauer.

Magasiner og årsrapporter

Layout af større tryksager kræver en kombination af nøjagtighed og kreativitet. Så udtrykket respekterer dit firmas overordnede designlinjer og samtidig får sit eget liv. Rådgivning om papirtyper og trykteknikker er en selvfølge – så slutresultatet ikke bare ser godt ud, men også føles lækkert og brugbart. Og endelig skal de jo gerne trykkes hos nogen man stoler på. Det sidste kan vi ikke klare – men vi har kontakterne, der kan.

Annoncer

Vi har lavet annoncer til de fleste større dagblade, branchemagasiner osv. Fra dobbeltsider i Børsen til notitser i den lokale. Vores erfaring er din garanti for et godt resultat med visuel gennemslagskraft.

Websites

Fra store corporate sites til små visitkort-sites. Fra MS Sharepoint til WordPress. Vi kender de tekniske muligheder og begrænsninger og kan designe effektivt og hurtigt – med tanke på såvel usability som den overordnede grafiske profil. Mindre sites, flash-animationer og reklamebannere laver vi selv, fra koncept til implementering. På større projekter har du nok dine egne udviklere – og ellers kan vi finde dem.

Intraweb

Informationstunge intrawebs er en af vores specialiteter. En praktisk orienteret tilgang og mange års erfaring med MS Sharepoint og lignende systemer er afgørende i designfasen -  så man ikke ender med et smukt layout, som desværre koster en formue at implementere. Det er ofte få og små virkemidler, der kan skabe sammenhængen med din overordnede visuelle identitet – og dem kender vi. Samtidig har vi i en årrække arbejdet tæt sammen med usability-eksperter og programmører, og forstår både deres sprog og respekterer deres faglige udfordringer.

Udstillingsmateriale

Fra plakater til større udstillingssystemer; vi ved hvordan du får dit budskab ud – om det er på gaden eller på en branchemesse. Måske har du egne samarbejdspartnere til den praktiske side af sagen – når tingene skal trykkes og klæbes og skilles og samles og transporteres. Ellers har vi.

Foto og billedbehandling

Har du gang i den store kampagne, så samarbejder vi med et par af landets bedste fotografer. Skal du have formatteret og farvejusteret billeder til web eller tryk, så klarer vi det hurtigt og effektivt. Og skal du have et hurtigt portræt eller et nyt foto af domicilet til hjemmesiden – så rykker vi gerne ud med et Nikon under armen.

Det løse

Visitkort, flyers, postkort, screensavers, badges, t-shirts,  reklamekrus – vi har været der - og kommer der gerne igen, for disse små opgaver er sjove og inspirerende, om du så har en designlinje, der skal overholdes, eller ideerne bare skal fyres frit af.

Musik/lydproduktion

Doppel driver også et pladeselskab, og har herved fået stor indsigt i lydproduktion. Stemningsskabende lyd på web skal bruges med omtanke, vi anbefaler det ikke til alle og enhver. Det kan nemt skabe mere irritation end værdi for brugeren. Men er du musiker, fotograf eller har du bare et kreativt reklameprojekt, hvor lydsiden også er relevant, så kan vi hjælpe lige fra komposition til komprimering.