Doppel tilbyder grafisk design – plus sund fornuft, minus varm luft. Designløsninger, som skal understøtte din forretningsstrategi i synergi med dit samlede brand.
Online har vi været med fra dengang, man strikkede hjemmesider i hånden, og ved hvor meget – og hvor lidt – der skal til for at gøre en forskel for din forretning. Vi har stor erfaring med både websites og intraweb, samt design til CMS-systemer som MS SharePoint og WordPress (som dette site er lavet i).
Offline har vi layoutet alt fra visitkort til komplette grafiske virksomhedsprofiler. Med fokus på dit kommunikationsbehov. Formen følger indholdet og budskabet til dine kunder, ikke omvendt. Vi tager opgaven hele vejen fra koncept til det endelige tryk.
Ejeren er Kristian Bruun, som har 15 års erfaring som webdesigner, AD’er og Design Manager.
Teamet er fleksibelt. Jeg løser de fleste opgaver personligt, og samarbejder efter behov med flere af branchens skarpeste freelancere og bureauer på fx tekst, illustration eller CMS-løsning. Derved holdes omkostningerne nede på præcis det nødvendige for at løse din opgave.